BGBlitz

 

Backgammon Blitz
  

"The Swiss army knife of Backgammon"

BGBlitz er et meget anerkendt tysk program skabt af computerentusiasten Frank Berger. BGBlitz´s første version har efterhånden mere end 5 år på bagen, og programmet findes på 15 sprog, herunder dansk.

Programmet fungerer sådan, at du spiller mod det, hvor efter det analyserer dine træk etc. Idéen er, at du bliver en bedre spiller. Du kan læse mere om sådanne analyseprogrammer i Backgammonforum.dk´s artikel Hjælpemidler.

Hvorom alt er, kan man ved BGBlitz spille mod backgammonrobotter (Bots), der spiller i verdensmesterklasse - faktisk kan man spille på alle niveauer, så nye spillere får også gavn af BGBlitz.

BGBlitz´ambition er simpelthen at være det bedste backgammonsoftware. Og BGBlitz´ skaber Frank Berger har skam noget at have ambitionerne i, da BGBlitz har vundet Computer Olympiaderne (ICGA) i 2007, 2003 og 2002. Her dyster computerprogrammer til forskellige spil - f.eks. skak, kinaskak og backgammon - i hver deres kategori mod andre softwareprogrammer.

Desuden leverer BGBlitz AI-software bl.a. til backgammonskolerne ved den sandsynligvis største online backgammonside, GammonEmpire/Play65.

Oversigt     Bedømmelse  
Website: BGBlitz   Funktioner:
Pris: $23 / $46   Pris:
E-mail:

frank@bgblitz.com

  Support:
Telefon: 0049 1577 1948 659   Samlet vurdering:

Hvad kan BGBlitz?

BGBlitz er baseret på det neurale netværk TachiAI, der har lært sig at spille backgammon i verdensklasse (vil du vide mere om emnet, kan du læse Backgammonforum.dk´s artikel Computeren spiller backgammon).

Ved BGBlitz kan du vælge mellem utallige layout spilleflader, så der skulle være god chance for, at du finder en øveplatform, der passer til netop dig.

BGBlitz findes i 2 betalingsversioner, Player Version og Professional Version. Begge versioner kan kun købes som download.

Den førstnævnte version koster $ 23 og her kan man spille mod BGBlitz, BGBlitz toptuner din viden om spillet med quizzer, du kan genspille partier, benytte BGBlitz´ endgame-database til at forbedre dit slutspil, gemme spillede spil i en database og udregne statistikker, spille online, du kan stoppe op et givet sted og analyse træk her fra, du får evaluering af træk og brikpositioner m.m.

Professional Version koster $ 46, har alle samme features, men tilføjer en "rollout facility" og en rådgiver (tutor), der kommenter din brug af dobleterningen samt dit spil generelt. Yderligere funktioner er på trapperne.

Har du købt Player Version, men ønsker at opgradere til Professional Version, kan du til enhver tid gøre det for $ 23 (dvs. prisforskellen).

Snyder BGBlitz?

Der vil altid herske usikkerhed om, hvorvidt online backgammon programmer fusker og f.eks. tildeler sig selv bedre terningeudfald. Alle de sider - både spillesider og analytiske hjælpeprogrammer som her - som Backgammonforum.dk anbefaler, er selvfølgelig helt sikre.

Bortset fra, at BGBlitz overhovedet ikke har grund til snyde, da man jo ikke spiller om penge, finder du på BGBlitz´ hjemmeside (find i menuen til venstre punktet "Does it cheat?") en række forslag til, hvordan du kan teste programmet, hvis du alligevel har en mistanke.  

Ved BGBlitz kan du desuden anvende forskellige Random Number Generators (RNG), f.eks. den anerkendte Mersenne Twister algoritme, den algoritme Sun Microsystems bruger til kryptografisk RNG og flere andre.

Hvis du kan bevise, at BGBlitz bruger terningerne på unfair vis, får du $ 1.000 af BgBlitz´skaber Frank Berger!

Kundeservice

Hvis du har spørgsmål, problemer eller kommentarer til programmet BGBlitz, kan du maile til BgBlitz´"far", Frank Berger, på adressen: frank@bgblitz.com, eller ringe til ham hjemme i Köln (0049 1577 1948 659), men BGBlitz har ikke en decideret supportservice.

Betalingsmuligheder

Du kan enten benytte det internationale online indbetalingssystem PayPal ved BGBlitz, eller betale direkte via hjemmesiden (bruger Share-It). Benytter du den sidstnævnte mulighed, kan du betale med Visa og MasterCard.

Samlet vurdering
 

Fordele:

  • Mange funktioner og muligheder
  • Prisvindende software
  • Mulighed for opgradering
  • Forholdsvis billig

Ulemper:

  • Ret skrabet support